25 oktober 2018

Morten udlært 25/10 2018

 


Så kom dagen hvor vores mellemste søn Morten blev udlært som greenkeeper.
Vi tog turen op til Sandmose Skolen i det nordjyske, for at se de ny udlærte få overrakt deres svendebreve. 

Det var en stor dag for os og vi er nogle stolte forældre.

Klik på billedet for at se flere

 


 



04 juni 2018

Legoland 2. juni 2018


I dag har Kennith og jeg været i Legoland med 4 af vores børnebørn. 

Vi overtog turen da Morten og Randi som skulle have været afsted, blev kaldt på arbejde. Det var en meget varm dag, men vi havde godt med mad og drikke med. Det egentlige formål med turen var at Natacha og Stephanie skulle se noget underholdning på scenen, Benjamin så kun det første og fulgtes så med os og Maia rundt.

Det var rigtig hyggeligt og men vi var trætte da vi endelig kom hjem.

Klik på billedet for flere

02 maj 2018

Natacha´s Konfirmation 29. april 2018



Så blev det tid til at vores 3. barnebarn Natacha skulle konfirmeres.

Hun havde længe ventet spændt på denne dag. Assing Kirke var fyldt til bristepunktet og alle de forventningsfulde unge mennesker så dejlige ud. 

Natacha blev kørt fra kirken i en gammel BMW cabriolet og det nød hun rigtig meget.

Igen blev det holdt ude i Uhre hvor Randi og Morten havde fået lov til at låne de skønne lokaler som tilhører Onkel Michaels arbejde. Farfar havde med hjælp fra Michael og Camilla stået for maden som smagte helt vidunderligt. 

Der blev både grinet og fældet en lille tåre og især en stor overraskelse gjorde at Natacha måtte fælde en lille tåre. Det var nemlig hendes yndlings fodboldspiller Emiliano Marcondes Camargo Hansen som havde sendt en video hilsen til hende. 

Dagen blev en rigtig dejlig dag hvor vejret var med os det meste af dagen, så det var helt perfekt.

Klik på billedet for at se flere